Behandlinger

 

På klinikken i Nørregade fremstiller vi alle tænkelige former for tandproteser. Det vil altid være i tæt samarbejde med patienten så vi er sikker på at finde den rigtige løsning


Naturtro tandprotese

Med denne protese er der ikke andre der kan se at du har en protese. Med nye metoder indfarver man det kunstige tandkød, så det ikke adskiller sig fra det naturlige og tænderne bliver omhyggeligt sat som de naturlige tænder eller efter et velligende foto.

Delprotese

Er en protese der erstatter de manglende tænder. Stellet består af chrom-cobolt, titanium eller guld. Stellet sidder fast med bøjler eller små tryklåse på resttandsættet og er yderst behageligt at have i munden.

Protesen bliver lavet i samarbejde med kundens egen eller klinikkens samarbejdende tandlæger.

Tandlægen skal godkende kundens resttandsæt og lave små udslibninger i tænderne, som stellet skal sidde fast på. Senere, når tænderne er færdige skal kunden til tandlægen og have trukket de tænder ud, som ikke er bevaringsværdige og efterfølgende til tandtekniker og have de færdige tænder.


Helprotese

En helprotese erstatter alle tænder. En helprotese kan i dag laves så naturlig (naturtro tandprotese), så man ikke kan se, selv når der grines højt, at det er en protese.

Protesen laves meget omhyggeligt med håndlavede naturtro tænder, og det kunstige tandkød indfarves med forskellige farver i glidende overgang, så man ikke kan se forskel.

Mens protesen fremstilles sidder kunden i stolen og er med til at vælge tænder og tandstilling. Kunden skal have tid til at se sig i spejlet flere gange og der gives også et tilbud på, om man vil låne de næsten færdiglavede tænder med hjem, hermed har man muligheden for at se sig i sit eget spejl, det kan tit gøre en forskel. Ofte er det jo mange år man skal gå med tænderne, så det er vigtigt at de føles helt rigtige.

Min erfaring er, at kunderne bliver glade for deres valg af tandprotese, og de føler sig mere trygge ved, at protesen ser så naturlig ud.

En overmundsprotese kan suge sig fast i ganen og er derfor lettere at styre end en undermundsprotese. I nogle tilfælde er der dog så lidt knogle tilbage, at det kan være meget vanskeligt at få protesen til at sidde ordentligt. Nogle bruger proteseklister, og andre sparer sammen til implantater.

En undermundsprotese kan ikke suge, så her skal man lære at styre protesen med tunge og kinder. Det kan tage lang tid at vende sig til en underprotese, så derfor er det vigtigt at bevare sine tænder så lang tid som muligt. Bare to tænder kan gøre underværker for en protesebærer. Der er rigtig mange, der vælger at få implantater i undermunden, muligheden for at få en protese der sidder fast er tillokkende.

Immediatprotese

Dette er en protese indsat straks efter tænderne er trukket ud. Tandudtrækningen sker hos kundens egen eller klinikkens samarbejdende tandlæger.

Førhen skulle man gå helt op til 6 mdr. uden tænder. I dag får man tænderne med det samme og må derfor beregne at skulle se sin tandtekniker ca. en gang om måneden for tilretning af protesen. Dette er nødvendigt, hvis man vil have en protese, der passer.

Efter tandudtrækning er gummen et halvt år om at hele 100%. Dette vil bevirke, at gummerne bliver mindre, og protesen bliver for stor, derfor skal der løbende fyldes midlertidigt materiale i protesen, og efter 6 mdr. skal det endelige aftryk tages, og først da er protesen er helt færdig.

Tryklåsprotese

Tandimplantater er det nærmeste, man kan komme på sine egne tænder. Enkeltkroner, broer eller tandproteser fastholdes af titanium-implantater i kæben med tryklåse eller skruer, de føles da som ens egne tænder.

Ofte vil 2 implantater i underkæben være nok til at holde en underprotese rigtig godt på plads, faktisk forholder det sig ofte sådan, at vi som behandlere har meget svært ved at tage protesen ud.

Min erfaring er, at kunderne ofte efter nogen tid med implantatproteser siger: ”Det skulle jeg bare have gjort noget før, nu føler jeg igen, jeg har mine egne tænder”.

Flexprotese

Beskrivelse kommer snarest.

Protese med blød bund

Beskrivelse kommer snarest.

Protese med blød bund

Beskrivelse kommer snarest.